Salonqa og Sarantoya

Juleaften 2000 fik Lilit sit andet kuld. Faderen er Rathcke's Chlopiec Elf - Elvis. Allerede før fødslen havde Elvis' ejere bestilt en killing, hvis der kom en hun. Det gjorde der, kuldet var igen på to killinger, og begge var hunner.
Fødslen var ikke helt uproblematisk, og vi besluttede, at Lilit ikke skal have flere killinger. Det var en medvirkende årsag til, at vi "kom til" at beholde den anden killing selv.

Også denne gang skrev vi jævnligt om killingernes udvikling på vores side med sidste nyt. Det er denne "dagbog", der kan læses nedenfor.

31. december 2000

Killingerne er 1 uge gamle og kan ligge i en hånd

Selveste juleaften kl. 18.07 og 18.35 fik Lilit sine to killinger. Vi tror, det er to hunner, men de får ikke navne, før vi er helt sikre.
Fødslen var ikke uden dramatik, heldigvis var killingerne sunde og livskraftige. De vejede ved fødslen 102 og 105 g.

Nu, nytårsaftensdag, vejer de over det dobbelte, og vi synes, de i det hele taget er meget fremmelige. Begge er ved at åbne øjnene, og de forsøger at stavre rundt med halerne lige i vejret. De er også gode til at spinde.

8. januar 2001

Se killingernes stamtavle

Se de første fotos af killingerne

Lilit er tydeligvis en mere erfaren mor denne gang. Hun er gladere og mere tilfreds med at være hos killingerne. Det ser også ud til, at Ofelia og Djingiz kan huske, hvad killinger er for nogle størrelser. De er ikke nær så meget på vagt som for et år siden.

Killingerne trives fint. De vokser og bliver så dygtige. Det ser allerede ud til, at de kender os og nyder at sidde eller ligge hos os.

20. januar 2001

Vores killinger er nu helt bedårende, små søde uldtotter og alligevel allerede rigtige katte. De udforsker verden, løber og hopper og leger, både for sig selv, med legetøj, med hinanden og med Lilit.
De er meget kælne og kommer straks for at hilse på os og blive taget op, når vi kommer ind til dem. De skal snart til at lære at spise anden mad end deres mors mælk.

Vi er nu helt sikre på, at det er to hunner. Navnene er næsten bestemt, men vi ved ikke, hvem der er hvem.

30. januar 2001

Se flere billeder af killingerne

Killingerne er begyndt at spise selv. Det er nu ikke altid, de har tid, for de skal jo lege. Allerede inden de spiste killingemad, var de begyndt at bruge deres grusbakke; vi synes, de er meget dygtige!
De har for længst forceret barrieren om deres "kravlegård" og er nu overalt i Kirstens værelse.

Nu, hvor de løber så hurtigt, er Ofelia og Djingiz lidt mere utrygge ved dem, så de får af og til et hvæs med på vejen. For Djingiz' vedkommende er det vist mest for et syns skyld, for i virkeligheden kan han vist godt lide dem. Faktisk har vi grebet ham i at slikke en af de små på hovedet.

Killingerne skal hedde Salonqa og Sarantoya. Det er mongolske navne, der betyder Regnbue og Månestråle. Vi ved stadig ikke, hvem der er hvem.

11. februar 2001

For et par dage siden var far Elvis' menneskefamilie på besøg. Det har længe været bestemt, at de skal have den ene af killingerne, og det har også længe været bestemt, at deres killing skulle hedde Salonqa. De valgte den førstefødte, som nu ikke mere er nødt til bare at blive kaldt "etteren".

"Toeren" er altså Sarantoya, og vi har også fundet et blivende hjem til hende - nemlig hos os selv. Lilit har ikke været god til at føde, og vi har besluttet, at hun ikke skal have flere killinger. Og så har vi ikke kunnet stå for fristelsen til selv at beholde den ene killing fra dette hendes sidste kuld.

27. februar 2001

Killingerne stortrives. På deres 2 måneders fødselsdag vejede de begge over 1 kilo, men de ser nu stadig meget killingeagtige ud. Lidt i modsætning til Zenit og Zoogin, der meget tidligt lignede voksne katte - bare i miniformat.
De har haft rigtig mange gæster. For et par dage siden blev de leget så meget med af to store drenge, at de næsten lå brak dagen efter. Og da kom der ellers endnu en gæst for at hilse på dem.

13. marts 2001

Endelig er der nye killinge-fotos

Killingerne har udviklet sig meget de sidste par uger, og nu er de ved at ligne ungkatte. De er meget aktive, og de er nogle små vildbasser. Temperamentsmæssigt minder de mere om vores allerførste kuld end om Lilits første killinger.
Vores hus bærer stadig præg af den hærgen, Bitsjkas fem killinger udsatte det for i 1987, så det er helt fint, at Lilit ikke også fik fem stk. af den kaliber.

23. marts 2001

Nye - og rigtig gode - fotos af killingerne

Vores killinger har været til dyrlæge for at blive helbredschecket og vaccineret. De blev erklæret sunde og raske, og de tålte også vaccinationen godt.
Det ville også have undret os, hvis der var noget i vejen, for de er et par små livlige størrelser. Når de ikke lige sover, er der fuld fart over feltet. Hele tiden!
Det varer ikke så længe, inden Salonqa flytter. Vi får svært ved at undvære hende, hun er en meget kærlig lille dame, der har mere tid til kæl end Sarantoya. Samtidig er vi glade for at aflevere sådan en lille solstråle til et nyt hjem. Lilit er ved for alvor at afvænne killingerne, men er ikke ellers træt af dem.

12. april 2001

Fotos af killingerne i 10-12 ugers alderen

Salonqa

De allersidste fotos inden Salonqa flyttede

For lidt over en uge siden kørte vi Salonqa til hendes nye hjem i Svendborg, hvor også far Elvis bor.
Salonqa tog det helt cool, var nysgerrig og ville straks undersøge sine nye omgivelser. Hun og Elvis blev ikke straks hjertevenner. Elvis mente, at hun vist var kommet for at blive parret, hvilket Salonqa var meget uenig med ham i. Nu går det meget bedre, de sover tit sammen og slikker hinanden. Salonqa er også meget glad for sine nye mennesker.

Her i huset savner vi den lille solstråle, allermest Sarantoya, som i mange dage kaldte højlydt på hende. Lilit forsøgte at trøste, legede meget med hende og var hele tiden i nærheden af hende. Desværre mente Sarantoya at trøst var lig med sutning, og der satte Lilit grænsen. Nu er Sarantoya langt om længe ved at affinde sig med situationen.