Blodtyper hos kat

Hvorfor skal man overhovedet bekymre sig om kattens blodtype?

Det skal man, fordi man bør kende sin kats blodtype i to situationer

• Ved blodtransfusioner

• Ved fødsler, hvor der kan være uforligelighed mellem en morkats og hendes killingers blodtyper

Blodtransfusioner til katte er ikke særlig almindelige i Danmark. Hvis det skulle blive aktuelt, ved dyrlægen, at det er nødvendigt at teste for blodtypen.

Uforligelighed mellem blodtyperne kan blive aktuelt, hvis man parrer en hunkat med blodtype B med en hankat med blodtype A.

Alle katte fødes med antistoffer mod den anden blodtype. Katte med blodtype A har kun svage antistoffer mod blodtype B, mens katte med blodtype B har stærke antistoffer mod blodtype A. Hvis en blodtype B hunkat får killinger med blodtype A, vil disse killinger via råmælken (colostrum) få antistoffer mod deres egen blodtype. Antistofferne ødelægger killingernes røde blodlegemer, og tit vil killingerne dø af blodmangel i løbet af den første uge. Dette fænomen kaldes Neonatal Isoerytrolyse og er også kendt som "Fading Kitten Syndrome".

Hvis man parrer en blodtype B hunkat med en blodtype A hankat, er det sikreste at fjerne killingerne fra moderen umiddelbart efter fødslen. I 12-24 timer (der er ikke helt enighed om, hvor lang tid der er nødvendig) må killingerne ikke få modermælk. Man kan fodre killingerne med modermælkserstatning, eller man kan være så heldig at have en blodtype A amme. Efter i hvert fald 24 timer er killingerne stærke nok til at die deres rigtige mor.


Kattens blodtyper

Ligesom mennesker har katten tre blodtyper: A, B og AB. Type AB er ekstremt sjælden, og man kan næsten se bort fra denne mulighed (som i øvrigt er forskellig fra menneskets type AB). Her vil kun blodtype A og B blive omtalt.

Blodtype A er dominant over blodtype B. Dominante gener betegnes med store bogstaver, og recessive (vigende) med små bogstaver.
En kat, der selv har blodtype A, kan være enten homozygot AA, hvilket vil sige, at den har fået genet for blodtype A fra begge forældre - eller den kan være heterozygot Ab, hvilket vil sige, at den har fået det dominante A-gen fra den ene af forældrene og det recessive b-gen fra den anden. Heterozygote blodtype A-katte har altså selv blodtype A, men de er bærere af blodtype B, som kan nedarves til deres killinger. Katte med blodtype B er altid homozygote bb.

Hvis man parrer to homozygote blodtype A katte, vil deres killinger også altid blive homozygote med blodtype A. Ligeledes hvis man parrer to katte med blodtype B: Deres killinger vil alle blive homozygote med blodtype B.

Figur 1 viser, hvad der sker, når man parrer en homozygot blodtype A kat med en heterozygot blodtype A:

Figur 1:

Alle killinger får blodtype A. Statistisk bliver 50% homozygote AA, og 50% bliver heterozygote Ab.


Figur 2 nedenfor viser, hvad der sker, hvis man parrer to heterozygote blodtype A katte:

Figur 2:

I dette tilfælde får 75% af killingerne statistisk blodtype A. 1 ud af 3 bliver homozygot, de to andre bliver heterozygote. 25% af killingerne får blodtype B.


Figur 3 viser udfaldet af en parring mellem en homozygot blodtype A kat og en kat med blodtype B:

Figur 3:

Alle killingerne får blodtype A, og de vil alle være heterozygote.


Endelig viser figur 4 resultatet af en parring mellem en heterozygot blodtype A-kat og en kat med blodtype B:

Figur 4:

50% af disse killinger bliver heterozygote blodtype A-katte, 50% får blodtype B.

På nuværende tidspunkt kan man teste en kat for, hvilken blodtype, den selv har, men desværre er det ikke muligt at teste for, om en blodtype A-kat er homozygot, eller om den er bærer af genet for blodtype B.


Forekomsten af de forskellige blodtyper hos forskellige racer

Især i USA, men også i resten af verden, er der lavet undersøgelser af forekomsten af de forskellige blodtyper hos forskellige racer, og der er store forskelle fra race til race.

Hos Britisk Korthår, Hellig Birma og Devon Rex er der en høj forekomst af blodtype B. Hos Siamesere og beslægtede katte som Orientalsk Korthår og Burmesere har undersøgelserne kun fundet blodtype A katte, og det samme gælder korthårede huskatte i USA. I Australien er der derimod en høj forekomst af blodtype B katte hos de korthårede huskatte.

Opdrættere af racer med en høj forekomst af blodtype B blodtype-tester tit deres avlskatte. Hvis de har en avlshun med blodtype B, kan de finde en hankat, der også har blodtype B, at parre med, for så er alle problemer elimineret. Nogle opdrættere erklærer, at de kun avler på rene A-linjer.


Russerens blodtyper

I mange år har man antaget, at de europæiske og amerikanske russere måtte være homozygote blodtype A katte. Ganske vist var kun få russere blevet testet, men disse havde alle blodtype A. Desuden havde der ikke været problemer med Fading Kitten Syndrome.

I Australien og New Zealand har det set anderledes ud, her ser man tit russere med blodtype B. Årsagen er formodentlig, at man har brugt korthårede huskatte i russer-avlen, og som nævnt har disse i de pågældende lande en høj forekomst af blodtype B.

Med importer af russere fra Australien og New Zealand er også forekomsten af blodtype B hos russerne fulgt med. Dette gælder også de danske russere - og desuden ved vi ikke med sikkerhed, om det er korrekt, at alle russere, der ikke har australske eller new-zealandske russere i stamtavlen faktisk er homozygote blodtype A-katte.

Det er derfor fornuftigt altid at teste avlskatte for blodtype, inden man foretager en parring. Hvis hunkatten har blodtype A, som det som regel er tilfældet, bliver der ingen problemer i forbindelse med fødsler. Hvis den har blodtype B, må man overveje en ekstra gang. Vil man alligevel lade hunkatten få killinger med de problemer, der kan opstå? Og vil man være en medvirkende årsag til, at der fødes flere russere, der enten selv har blodtype B eller bliver bærere af genet?

Under alle omstændigheder bør alle opdrættere kende til problemet og forstå, hvad det indebærer. Kun på den måde er det muligt selv at tage stilling og - ikke mindst - at informere sine killingekøbere.