Vores katte

Vi bor sammen med to katte: Zarin Lilit og Sarantoya Hesseldal. De er begge Russian Blue katte.

Lilits fotoalbum 1 og fotoalbum 2

LILIT

Lilit blev født i Finland hos Sari Kulha d. 11. december 1997. Hendes mor er Sagolands Kapris og hendes far er Cattleyas Emi No Fujikun. Se Lilits stamtavle.

Vi havde bestilt en hunkilling fra netop dette kuld, allerede inden det blev født. Der var kun én hun - og for resten også kun én han - men det gjorde ikke det mindste, når det netop var vores Lilit, der var der.

Lilit er både Kirstens og Dorthes kat. og hun elsker os begge. I det hele taget har hun et fantastisk sødt og blidt væsen. Da hun blev rigtig voksen, blev hun også fredsmægler. Måske blev hun overkatten, og hun tolererede ikke ufred. Da Ofelia og Djingiz levede, forsøgte Djingiz somme tider at drille Ofelia. Så kiggede Lilit bare på Djingiz på sin egen blide måde, og så var der fred igen. 

Hun er utrolig let at håndtere (bl.a. kan vi børste hendes tænder), men heldigvis har hun samtidig det, vi synes er det rigtige russertemperament. Hun er ikke ligeglad med, hvem der kæler for hende.

Lilit har dog haft én uvane: hun var slem til at lege på gelænderet på trappen på husets første sal. Også Bitsjka, vores første kat, legede meget på gelænderet, men hun var bare så elegant, at vi aldrig var bange for, at der skulle ske noget. Det er helt anderledes med Lilit. Det ser altid ud, som om hun overhovedet ikke har balancen og vil falde ned, men det er åbenbart en del af legen, for hun klarer det altid. Nu (maj 2006) hvor Lilit ikke er helt ung mere, har hun dog næsten lagt uvanen af.

Lilit sover i Kirstens seng om natten. Før ville hun allerhelst ligge mellem Djingiz og Kirsten, skønt Djingiz somme tider syntes, at så blev det lige lidt for meget, men nu ligger hun sammen med Sarantoya i en katteseng - når de to katte vel at mærke er gode venner. Hvis det er meget koldt, kan hun godt finde på at krybe under dynen. 

Læs en præsentation af Lilit fra 2005 i anledning af, at hun var blevet årets russer veteran 2004 i den svenske russerklub.

SARANTOYA

Sarantoya er husets yngste kat, født juleaften 2000. Hun blev født i - skulle det vise sig - Lilits sidste kuld, og hendes far hedder Rathcke's Chlopiec Elf, men bliver kaldt Elvis. Elvis nåede ikke at få andre børn end Sarantoya og hendes kuldsøster Salonqa, inden han blev kastreret.
Se Sarantoyas stamtavle.

Sarantoya var som killing meget livlig og noget vild. Hun må nu betegnes som en voksen kat, men er stadig meget legesyg og også ret vild. Hun er helt sikkert en intelligent kat, meget iderig og nysgerrig. Hun har ikke helt arvet sin mors blide temperament, men vi har trænet meget med hende, og hun er let at håndtere, både hjemme og på udstillinger. Dog kan hun ikke fordrage at stå stille på de glatte dommerborde. 

Sarantoyas fotoalbum

Hun er også den mest snakkende af vores katte. Eller måske snarere hylende. Når hun vil opnå noget, hyler hun bare, og så får hun næsten altid sin vilje. Vi siger lidt for sjov, at vi blev nødt til at beholde hende selv, for der var nok ikke andre, der kunne holde hende ud. Hun er husets højdespringer, og hun øver denne disciplin dagligt.

Sarantoya er lige så social som sin mor. Hun var glad for de andre katte, og de var glade for hende. Efter en periode, hvor Lilit ikke var helt så tilfreds med sit respektløse afkom, blev Sarantoya og Lilit også de bedste venner, og de er næsten altid i nærheden af hinanden, leger meget sammen og sover tit sammen. I perioder er de dog desværre uvenner, og så er de ikke i nærheden af hinanden.

Sarantoya fik et enkelt kuld killinger, inden hun blev steriliseret i 2006. Det bestod af to killinger, en af hvert køn.

De der var...

BITSJKA

Vores allerførste kat var også en Russian Blue: Bitsjkova af Grænselandet, kaldet Bitsjka. Hun blev født i Åbenrå hos Jonna Markvardt d. 4. januar 1986. Hendes mor var Marchinka af Land og Folk, og hendes far var Wadim. Se Bitsjkas stamtavle.

Wadim fik ikke andre børn, og Marchinka fik kun to kuld, så Bitsjka og hendes søskende var temmelig enestående, men kun Bitsjka fik efterkommere.

Bitsjka var Kirstens kat, og de to var sjælesøstre. Dorthe kunne bruges, når Kirsten ikke var hjemme, men  andre mennesker eller for den sags skyld katte interesserede ikke Bitsjka.

Bitsjka var en 110% kat. Alt hvad hun gjorde og foretog sig blev gjort til gavns. Hendes løbetider var usædvanlig lange og usædvanlig støjende. Da hun fik killinger, kunne hun ikke nøjes med mindre end 5. Hun var usædvanlig aktiv og usædvanlig god til at få sin vilje - eller skulle man sige til at opdrage os. Hun havde en usædvanlig karisma, og også hendes hengivenhed var usædvanlig stærk.

Bitsjkas fotoalbum

I det hele taget var hun en kat med en usædvanlig stærk personlighed. Den første kat i et hus er nok altid noget særligt, men Bitsjka ville have været noget særligt på et hvilket som helst tidspunkt. Til vores store sorg døde hun kun 11 år gammel i januar 1997.

Ofelias fotoalbum

OFELIA

Ofelia var den første kat, der levede hele sit liv sammen med os.

Hun blev født d. 30. juni 1987 i vores allerførste kuld. Hendes mor var Bitsjkova af Grænselandet og hendes far Matrjoschka's Dombanos. Se Ofelias stamtavle.

Ofelia var Dorthes kat. Hun var "bestilt", allerede inden hun blev født, og hun var betaling for Dorthes hjælp med at passe killingerne. Hun knyttede sig hurtigt til Dorthe, og lige siden var Dorthe hendes menneske nr. 1. Hun sov om natten i Dorthes seng, på sin egen pude ved siden af Dorthes.

Hun burde imidlertid være født i Italien, for hun elskede italiensk mad, allerhelst med godt med hvidløg. Hun fik nu ikke menneskemad så tit, men hvis vi mennesker fik pizza eller pasta, fik hun altid en bid med.

Ofelia var mentalt en stærk kat. Hun var aldrig i tvivl om sit eget værd, og hun havde en naturlig værdighed og autoritet. Hun var god til at styre både mennesker og katte bare ved at se på dem, skrappere metoder var det unødvendigt at tage i brug. Dog kunne Djingiz finde på at drille hende enkelte gange, men som regel fik han ikke noget ud af det.

Da Ofelia var knap 15 år gammel, blev det konstateret, at hun havde forhøjet stofskifte. Hun kunne ikke tåle den eneste medicin på markedet her i landet, og vi syntes, det ville være synd at operere en så gammel kat. Hun havde det stadig godt i lang tid, men i februar 2003 fik hun det dårligt. Vi lod hende sove ind den 19. februar 2003. 
Selvfølgelig har hun efterladt et stort tomrum. Ikke så underligt, men vi er trods alt glade og taknemmelige for, at vi har kendt hende i så mange år. Hun var en utrolig dejlig kat!

DJINGIZ

Djingiz var søn af vores egen Ofelia, og han blev født i hendes første og eneste kuld d. 17. juni 1989. Hans far var Igor Las Islas. Se Djingiz' stamtavle.

Det var slet ikke meningen, vi skulle beholde ham, men på en eller anden måde lykkedes det for ham at blive boende.

Han var både Kirstens og Dorthes kat. Om natten sov han i Kirstens seng i sin egen katteseng, en abe ved navn Osvald.

Han havde et følsomt gemyt og bliver ked af det, hvis vi måtte skælde ham ud, hvilket dog ikke forhindrede ham i at gøre de samme forbudte ting igen. Hans lidt sarte væsen gjorde også, at hans udstillingskarriere blev ret kort. Han var aldrig været aggressiv, heller ikke på udstillinger, men vi kunne se, at han ikke kunne lide udstillingerne, og så fik han lov at blive hjemme.

Djingiz' fotolbum

Han var en madglad fyr, men det kunne ses på ham, når han spiste for meget, så vi forsøgte at holde igen. Det var lettere sagt end gjort. Han var ekspert i at stjæle de andre kattes mad.

Djingiz blev ligesom sin mor 15 år. Pludselig en nat kastede han op og fik det meget dårligt, og dagen efter konstaterede vores dyrlæge, at hans lever stort set var holdt op med at fungere, så der var kun én ting at gøre. Djingiz døde d. 5. november 2004.
Vi savner vores store, lille dreng. Af udseende var han stor og stærk, af væsen blød og sart. Det er et savn ikke at kunne klappe ham på hans store hoved eller kigge ind i hans fine grønne øjne.

Djingiz' "nekrolog"