2. generation

Misja

Kublai

Bourtai

Affro

Tassi

Janis

Ofelia fik lige som sin mor kun et enkelt kuld. Killingerne kom til at hedde Djingiz, Misja, Kublai og Bourtai. Djingiz, som blev boende hos os, kan man læse mere om på siden om vores katte og på pralesiden.


Misja Benjamin Hesseldal

Allerede inden Ofelia fik sine killinger, havde Bodil Poulsen bestilt en hankilling. Efter den lykkelige nedkomst kom Bodil hurtigt og udvalgte en af de 3 hankillinger, så Misja var hele tiden Bodils kat, ikke så meget vores. Bodil besøgte sin Misja en gang om ugen, og der er ingen tvivl om, at både Misja og de andre katte hurtigt kendte Bodil, som de altid siden har været helt trygge ved.

Som lille killing var Misja noget af en enspænder. Selvfølgelig legede han med sine søskende, men han legede også alene og sov ikke altid i bunke med de andre. Det var næsten, som om han vidste, at han skulle være den eneste kat hos Bodil.

Da Misja var 14 uger flyttede han ind hos Bodil, og i hele Misjas levetid var de to uadskillelige. Vi var noget spændte på, om Misja kunne udfylde savnet efter Benjamin, den kat som Bodil havde haft før, men det kunne han med sin stærke personlighed. Bodil mener, at Misja var verdens klogeste kat, og han var da også exceptionelt god til at opdrage Bodil, som snart adlød hans mindste vink - næsten, for han fik nu ikke lov til at spise helt så meget, som han havde lyst til. I lighed med bror Djingiz havde Misja en anselig appetit.
Misja døde alt for tidligt, kun 6 år gammel, til stor sorg først og fremmest for Bodil, men også for os.

Misja i sit vindue

En eftertænksom Misja
i vinduet hos Bodil

Til sidens top

Kublai som lille killing

Kublai ca. 5 uger gammel


Kublai Hesseldal

Kublai var den sidst fødte og den mindste i kuldet, men han havde en vældig energi. Den første uges tid var vi lidt bekymrede for ham, for han tog ikke så meget på - måske fordi han brugte sin energi på andet end at vokse. Ydermere åbnede han øjnene allerede 3 dage gammel! Vi kunne have sparet os vores bekymringer, der var intet i vejen.

Især Kirsten syntes, at Kublai var den mest charmerende killing, man kunne tænke sig, og de to havde noget særligt sammen. Han havde knap lært at løbe omkring, før han også lærte Kirsten, hvordan hun skulle smide legetøjet, så han kunne apportere, og han var utrættelig, når han legede.

Kublai blev solgt til familien Balle, der i forvejen havde en ældre huskat, Knurs. Kublai blev meget glad for Knurs, men Knurs blev aldrig helt så begejstret for Kublai.

Vi besøgte familien og Kublai, da han var et par år gammel, og han var blevet en stor flot kat. Han havde et dejligt hankattehoved med en ekstremt stærk hage og flotte knurhårspuder, ensfarvede grønne øjne med lidt blåt skær i det grønne og ører, der var for vinklede efter standarden.

Han var stadig charmerende, og der var ingen tvivl om, at han nød tilværelsen hos familien Balle, hvor han fik lov at gå frit i den indhegnede have.

Kublai var en intelligent kat, og Misja må nok dele værdigheden som verdens klogeste kat med ham.
Kublai døde i juni 1999 efter et 10 år langt og godt katteliv.

Kublai i havestolen

En voksen Kublai
nyder livet i haven

Til sidens top

En ung Bourtai Hesseldal

Bourtai fotograferet
af sin første ejer
Charlotte Sørup Holm

Bourtai Hesseldal

Bourtai var den eneste hun i Ofelias kuld, men ikke desto mindre var hun den førstefødte.
Hun var en lille feminin charmetrold. Meget glad for sine søskende og sin mor, til tider vild og legesyg, andre gange utrolig kælen. Hun var den af killingerne, der var mest tilbageholdende over for fremmede - Bodil, der ikke blev betragtet som en fremmed, undtaget. Hun og Djingiz lignede hinanden meget, begge var meget harmoniske killinger og blev også harmoniske voksne russere.

Hun blev solgt til Charlotte og Jesper Sørup Holm, der i forvejen havde en ung Maine Coon, som Bourtai straks blev gode venner med. Så gode venner, at de inden et år fik en kuld "Russian Coon" killinger sammen. En "klog" dyrlæge mente, at Bourtai ikke kunne få killinger, så derfor fik hun ikke p-piller, og det kom der 4 dejlige killinger ud af: 2 sorte hanner og 2 tortie hunner. Den ene han lignede typemæssigt en russer, de andre lignede hverken russere eller Maine Coon.
Senere fik Bourtai 2 kuld russerkillinger.

Bourtai blev udstillet en del gange, og hun opførte sig altid eksemplarisk på udstillingerne. Hun opnåede titlen International Champion. Undervejs fik hun 2 gange BIV, og 1 gang blev hun nomineret.

Bourtai 6 år gammel

Bourtai, 6 år gammel,
mens hun var i pleje

Da Bourtai var 6 år gammel, trivedes hun ikke mere hos Charlotte og Jesper, der i mellemtiden havde fået adskilligt flere katte. Muligvis havde hun også fået en fødselsdepression under fødslen af sit sidste kuld, og i hvert fald havde hun voldsomme adfærdsproblemer.

Bourtai blev installeret i midlertidig pleje hos nogle af vores venner, Anne Merete og John. De havde allerede 2 katte, bl.a. Matrjoschka's Magnum, men Bourtai kunne få sin egen lejlighed hos dem. Da hun var flyttet, var der ingen adfærdproblemer, bare en kat, der trængte til en masse opmærksomhed.

Mens hun var i pleje, mistede Bodil Misja, og Bourtai flyttede til sit nye blivende hjem hos Bodil. Til begges tilfredshed. Bourtai kendte Bodil, som både havde besøgt hende adskillige gange hos Charlotte og Jesper, og som havde været med til at passe hende i plejen. For Bodil var Bourtai en trøst i sorgen, og efterhånden har Bourtai udviklet samme tætte forhold til Bodil, som Misja havde.
I august 2001 døde Bourtai 12 år gammel.

Til sidens top

Odile blev solgt til Leila Sørensen, dengang Koch. Hun var Leilas første russer og blev - sammen med Cosacks Nathalie - stammor til Leilas opdræt med stamnavnet Tzaren. Da Odile flyttede ind, boede der allerede 3 katte: Huskattene Buller og Viola og colourpointen Ludvig, som Odile blev gode venner med. Odile fik 3 kuld med i alt 6 killinger.


Tzaren's Blue Affrosine

Affrosine eller Affro, som hun kaldes i daglig tale, blev boende hos Leila. Hun blev født i Odiles første kuld, der var på 2 hunner, i 1988. Faderen var Tobias Argentum. Hun blev en smuk kat, der lignede sin mor meget.

Affro blev udstillet en hel del, og hun tog udstillingerne i stiv pote. Hun opnåede i løbet af udstillingskarrieren titlen International Champion og fik flere gange BIV.

Affro fik 4 kuld killinger, og der var mindst 1 killing fra hvert kuld, der gik videre i avlen.

Tzaren's Blue Affrosine

Affro fotograferet af Leila

Til sidens top

Tzaren's Blue Anastasia

Affros søster hedder Anastasia, men bliver kaldt Tassi. Hun flyttede til Leilas søster Hanne, mens Hanne stadig boede hjemme. Da Hanne flyttede hjemmefra, blev Tassi boende hos Leilas forældre Alice og Kurt Sørensen. Hun kom til at bo sammen med 2 katte: siameseren Twiggy og russeren Tobias Argentum, der blev Tassis store helt og forbillede.

Tassi fik et enkelt kuld killinger med vores egen Djingiz som far. Vi var meget tilfredse for at få Tassi som svigerdatter, hun er en meget køn russer. Det gik nu ikke så let, og Tassi var på besøg tre gange. Første gang vidste Djingiz vist ikke rigtig, hvad det gik ud på. Heller ikke anden gang kom der nogen killinger. Men tredje gang lykkedes det, og så var det også umagen værd. Det blev et kuld på hele 5 killinger - og hvilke killinger. Det er det kønneste russerkuld, vi nogen sinde har set.

Også på udstillingsfronten klarede Tassi sig godt. Hun blev Grand International Champion, og hendes bedste resultat var, da hun som voksen blev BOX.

Tassi på besøg hos Djingiz

Til sidens top

Tzaren's Blue Janis

Janis blev født i Odiles sidste kuld i 1994. Hendes far er Tzaren's Elias. Janis blev købt af Ole Nielsen og Rie Sauer, der næsten samtidig havde købt Angel's Daphne of Kashmir, kaldet Sissa. Sissa var Ole og Ries første russer, og hun og Janis blev grundlaget for deres opdræt med stamnavnet Ziggi Blue's.

Vi synes, Janis ligner sin mor meget, og hun har noget af den samme udstråling, især på hjemmebane, men hun er lidt mindre end Odile.

Janis fik 2 kuld killinger, men da nogle af killingerne havde hjertefejl, skal hun ikke have flere, så nu er det kun Sissa, der skal bidrage med nye Ziggi Blue-killinger. Det ene hjertebarn, Ziggi Blue's Dolly, bor sammen med sin søster Ziggi Blue's Darleen hjemme hos Ole og Rie, og de er begge smukke russere.

Janis blev været udstillet en del gange, og da karrieren sluttede manglede hun kun et enkelt certifikat i at blive Grand International Champion.

Tzaren's Blue Janis

Til sidens top
    Tilbage til slægtsoversigten